Kunne du tænke dig at arbejde som Flymekaniker, så læs videre her - lige nu søger vi lærlinge til vores FLYMEKANIKER UDDANNELSE.
SAS Maintenance Production CPH er en del af SAS´ samlede flyvedligeholdelses afdeling, med primær opgave at foretage check og modifikationer på SAS opererede flytyper A320, A330, A350.
Vores mission er ”At levere luftdygtige fly, Iht. SAS standard og til lavest mulig cost”.
Produktionsbasen i CPH består for nuværende i alt 217 flymekanikere og pt. 49 lærlinge fordelt på 6 hold, som dækker døgnets 24 timer i alle årets 365 dage.
UDDANNELSEN:
Flymekaniker uddannelsen tager som minimum 5 år inkl. Grundforløb (GF).
Du vil i perioden arbejde både praktisk og teoretisk med flyvedligehold, dels i virksomheden og dels på skoleophold på TEC's Aviation afdeling.
For at blive optaget på uddannelsen som Flymekanikerlærling stilles følgende krav:
• Fremvise ren straffeattest (pga. godkendelse til at arbejde i lufthavnen)
• Du skal minimum være 18 år pga. skriftende arbejdstider
• Bestået Flyteknikergrundforløb (GF2) fra TEC Aviation, uanset om du kommer folkeskolen med en 9. eller 10. klasses eksamen eller gymnasial ungdomsuddannelse.
• Du skal kunne dokumentere lavt fravær på grundforløbet.
• Du skal kunne dokumentere positiv Attitude to Learning (ATL) fra grundforløbet.
• Du skal kunne udvise gode sprogkundskaber - specielt engelsk, men også de skandinaviske sprog.
• Du skal kunne udvise god logisk/praktisk/teknisk forståelse
• Kørekort B
Som person er du:
• Struktureret
• Troværdig og ansvarsbevidst
• Venlig og imødekommende
• God til at tage beslutninger
• Teamplayer
• God til at kommunikere
Endvidere forventer vi naturligvis, at du lever op til SAS’ medarbejdermodel:
• Lede dig selv – Gør dit bedste
• Samarbejde med andre – Vær en holdspiller
• Forbedre SAS – Engager dig selv
Til ansøgningen skal du vedhæfte kopi af afgangs- og eksamensbeviser, bevis for grundforløbet og gerne anden uddannelse, CV, dokumentation for erhvervserfaring, straffeattest, kørekort samt et vellignende foto.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 16. og 17. Januar 2025, med ansættelsesstart seneste 24. marts 2025.
For yderligere information om uddannelsen kontakt venligst Lærlingeansvarlig Jens Sandahl på mail : Jens.sandahl@sas.dk